Aftaleform

Fast pris eller timepris?

Senest opdateret 7 oktober 2026

Der findes stort set ingen danske sider om det her, der er skrevet til den, der skal købe. Det tætteste er to ordbogsopslag og et debatindlæg, der stadig kun kan hentes over almindelig http. Så her er det, leverandører sjældent siger højt.

En fast pris er en risikooverførsel, og den koster

Når en leverandør binder sig til et beløb, påtager de sig risikoen for, at opgaven er større, end de troede. Den risiko forsvinder ikke, fordi den står i en kontrakt. Den bliver betalt.

Enten har leverandøren lagt en buffer ind — og så betaler I for noget, der måske ikke sker. Eller også har de ikke, og så har de en økonomisk interesse i at holde scopet nede resten af projektet. Hver gang I siger “kan vi lige”, bliver svaret en ændringsanmodning. Det er ikke dårlig vilje. Det er den aftale, I har indgået, der opfører sig som aftalt.

Det gør ikke fast pris til et dårligt valg. Det gør bare, at man skal vide hvad man køber: forudsigelighed, betalt med fleksibilitet.

Læg mærke til den fjerde linje. Begge modeller har en indbygget skævhed, og de peger hver sin vej. Fast pris belønner at blive færdig; timepris belønner at bruge tid. Ingen af delene er snyd — det er bare værd at vide, hvilken vej jeres aftale trækker.

Hvornår en fast pris overhovedet kan gives

Når der ligger noget, man kan teste en leverance op imod. Skærmbilleder og deres tilstande, integrationerne navngivet og undersøgt, og — vigtigst — en liste over hvad der udtrykkeligt ikke er med.

Uden det er en fast pris et gæt med en margin på, og den margin er jeres penge. Det er grunden til, at rækkefølgen næsten altid er: en kort betalt foranalyse først, en fast pris bagefter. Foranalysen er det, der gør den faste pris mulig.

Og hvornår den er den forkerte form

• Når I ikke ved, hvad I skal bygge endnu. Så køber I en specifikation, ikke et produkt, og det skal man betale for på tid.
• Når noget skal integreres med et system, ingen af jer kender indefra. Et ældre system, eller en tredjeparts API uden ordentlig dokumentation. Prisen på den slags kan ikke sættes ærligt på forhånd.
• Når det er videreudvikling eller drift. Der er intet afgrænset at prissætte.
• Når I vil kunne skifte mening. Det er en fuldstændig legitim prioritet, og den koster timepris.

Den tredje model, der som regel er svaret

Del det op. Fast pris på foranalysen, fordi den har et defineret resultat. Fast pris på selve byggeriet, fordi foranalysen har gjort det muligt. Timepris eller en fast månedlig aftale på alt derefter, fordi drift ikke har nogen slutdato.

Så betaler I for forudsigelighed præcis der, hvor den kan leveres, og ikke der hvor den kun kan foregives.

Et dansk tal, der er værd at kende

Statens It-råd offentliggør halvårligt status på de statslige it-projekter. I rapporten for første halvår 2025, udgivet februar 2026, var der 56 projekter i porteføljen, hvoraf 49 fik tildelt et trafiklys: 35 grønne, 11 gule og 3 røde.

Det er projekter med langt flere ressourcer, langt mere formel styring og langt bedre specifikationer end noget privat projekt på 150.000 kr. Alligevel er knap hvert tredje med trafiklys gult eller rødt. Pointen er ikke, at staten er dårlig til it. Pointen er, at en aftaleform ikke fjerner usikkerhed — den fordeler den. Vælg derfor den form, der placerer usikkerheden hos den, der bedst kan bære den, og vær ærlig om, at den stadig er der.

Kilder. Statens It-råd, “Statusrapportering for statslige it-projekter, 1. halvår 2025”, udgivet februar 2026 af Økonomistyrelsen: 56 projekter, 49 med trafiklys, 35 grønne, 11 gule, 3 røde. Hentet 7. oktober 2026. Rapporten opgør ikke, hvor stor en andel af de samlede udgifter de gule og røde projekter udgør, så det tal står der heller ikke her. Tabellen over de to modeller og rækkefølgen foranalyse-før-fastpris er min egen praksis, ikke en standard.